Cobots hjælper med uddannelse og forskning

Cobots hjælper med uddannelse og forskning

Virksomhederne har fået øjnene op for, hvordan cobots hjælper med fleksibel automatisering. Men for uddannelses- og forskningsverdenen er det måske nyt, at de kollaborative robotter også her kan spille en stor rolle. I dag dykker vi ned i de spændende muligheder.

Stadig flere virksomheder bruger fleksible robotter til selv meget specialiserede opgaver. Eksempelvis RIVAL A/S i Skanderborg, der blandt andet leverer til forsvarsindustrien. Men cobots løser også opgaver inden for øvrige sektorer så som forskning og uddannelse.

Det sætter vi nu fokus på og stiller en række spørgsmål, som du kan overveje, hvis du arbejder inden for forsknings- eller uddannelsesområdet.

Universitet: Cobots beskytter mod giftige stoffer

Hvis vi kigger mod udlandet, så arbejder eksempelvis AGH Universitet i Polen på at udvikle en løsning til implementering af UR5e-cobot ved blanding af såkaldt cytotoksiske lægemidler. Disse anvendes i forbindelse med kemoterapi, og der er ofte tale om medicin, som er giftig og farlig for personalet at være udsat for i længere tid ad gangen. Derfor er der en tidsbegrænsning på deres arbejde, som robotten kan afhjælpe. AGH vil fremadrettet også anvende robotarmen fra UR i den almindelige undervisning på universitet, så de studerende selv får mulighed for at afprøve programmeringen.

Cobots kæmper mod Covid-19

Drejer vi blikket hjem mod Danmark, trak en cobotbaseret Covid-19 test for nylig overskrifter. UR-medstifter Esben Østergaard valgte sammen med selskabet Lifeline Robotics og forskere fra SDU at udvikle en automatiseret Covid-19 test. Løsningen er baseret på en UR3e, og med sit indbyggede syns-system identificerer den de korrekte punkter i patientens svælg og foretager podningen.

Løsningen er blot endnu et eksempel på de mange muligheder med cobots inden for forskningsverdenen. Ofte er der tale om mange gentagne bevægelser i forbindelse med laboratoriearbejde eller farlige substanser, som cobots kan skærme personalet for. Du er meget velkommen til at kontakte nedenstående, hvis du ønsker yderligere information eller uforpligtende sparring om cobots inden for forskningsområdet.

Det er heller ikke blot strengt videnskabeligt arbejde, som cobots kan understøtte. De har naturligvis også en berettigelse inden for mere praktisk orienterede uddannelser. Eksempelvis har Jydske Haandværkerskole investeret i en letvægtsrobot arm fra universal robots. Uden andre hjælpemidler end robottens grafiske brugerflade programmerer eleverne robotten med stor præcision, og skolen har planer om at investere i yderligere to cobots.

Cobots kan således udfylde et bredt spektrum af opgaver inden for forskning og uddannelse og på flere parametre skabe rammer nye rammer for innovation.

Forsker eller underviser: Sådan kommer du i gang

Hvis ovenstående klinger med de udfordringer og muligheder, du står over for, kan du blandt andet overveje:

- Har jeg også repetitive processer eller farligt arbejde, som kan automatiseres?
- Har jeg behov for yderligere præcision i mit arbejde?
- Kan der opstå nye synergier og kreativitet ved at integrere ny teknologi i undervisningen?

Hvis du kan svare ja til minimum ét af disse spørgsmål, vil det være oplagt at tage kontakt til Universal Robots og aftale et ufopligtende møde. Vi står altid klar til at inspirere og opdatere dig om de seneste muligheder med vores cobots. Blandt andet giver de mange specialdesignede UR+ værktøjer vores robotter brede anvendelsesmuligheder – og nye værktøjer bliver løbende tilføjet.