Vi er klar, når du er klar

We are ready

Universal Robots overvinder de globale forsyningsproblemer med vores tilgang til sourcing af komponenter og fremstilling, og vi er i øjeblikket i stand til at sende ordrer inden for kun to uger. En af markedets korteste leveringstider.

Men hvorfor er leveringstiden vigtig for kunder og partnere? Det spurgte vi nogle af Universal Robots landechefer om.

Vi bliver nødt til at forstå, hvorfor kunderne vælger at automatisere

Når man ser på årsagerne til, at kunder skifter til cobots, står det klart, hvorfor leveringstiden betyder noget. Selvom der er mange gode grunde til at automatisere, vælger kunderne nogle gange cobots for at løse deres konkrete og umiddelbare problemer, som fx mangel på arbejdskraft i produktionen. Det er indlysende, at jo hurtigere virksomhederne er i stand til at løse problemerne, jo bedre bliver resultatet.

Tsuyoshi Yamane

Tsuyoshi Yamane

Tsuyoshi Yamane, General Manager of UR in Japan siger “Kunderne kan stå i en situation, hvor de mangler arbejdskraft eller at efterspørgslen stiger som følge af uventede forespørgsler fra kunderne. UR cobots kan opfylde det umiddelbare behov og bør ses som et nyttigt værktøj, på samme måde som du ville købe det hos en isenkræmmer”.

Universal Robots har ry for at lægge vægt på brugervenlighed. Stor produkttilgængelighed passer ind i den filosofi og sikrer en god kunderejse

Sebastian Walter, Regional Salgschef i Vesteuropa, Universal Robots

Leveringstiden påvirker investeringsafkastet

Uanset om kunderne overvejer at købe deres første cobot eller vil tilføje én til deres eksisterende automatiseringsløsning, så laver de ofte en business case på investeringsafkast (ROI). Når kunderne har besluttet at købe, så kan de se, at jo hurtigere de implementerer teknologien, jo hurtigere får de øget produktiviteten og investeringsafkastet.

Christian Janse

Christian Janse

Tager man det i betragtning, så er det indlysende, hvorfor leveringstid betyder så meget. Christian Janse, Salgsudviklingschef i Benelux, siger: "Jeg er stolt over at kunne love hurtig levering til partnere og kunder, for jeg kan, som med ethvert andet spændende køb, se, at ingen ønsker at vente for længe på noget, de glæder sig til at få!”

Med usikre markedsforhold bliver hurtig og fleksibel automatisering en kæmpe fordel

Mange producenter står i øjeblikket over for usikre markedsforhold. På grund af deres alsidighed og forudsigelighed kan cobots være en måde at skabe yderligere kontrol med forretningsdriften. Cobots kan forlænge oppetiden, så operatørerne kan få mest muligt ud af deres eksisterende aktiver.

Selvom det altid har været sådan, at kunder har søgt hjælp i form af cobots, når de har skullet håndtere spidsbelastninger i efterspørgslen, så er cobots nu mere og mere blevet løsningen på andre usikkerheder.

Mark Gray

Mark Gray

Mark Gray, Landechef i Storbritannien og Irland, udtaler: "Hurtig levering betyder færre risici for de slutbrugere, der skal automatisere her og nu, for nu kan de imødegå de stigende energiomkostninger og ændre arbejdsrutinerne, så der kan arbejdes om natten"

Bryan Bird

Bryan Bird

Nogle gange er implementeringstiden for en cobot den samme som leveringstiden til slutkunden. Det kan være, hvis en ekstra cobot føjes til en eksisterende automatiseringsløsning, eller hvis opgaven, der skal automatiseres, er forholdsvis ligetil. Her kan leveringstiden gøre en stor forskel. Bryan Bird, Regionschef for USA og Canada, siger: 'Vi har kunder, der allerede kender fordelene ved cobots og er ivrige efter at komme videre med næste fase af automatiseringen inden årets udgang. De ved allerede, hvad de vil have, og vil gerne have det hurtigt. Her kan vi sige til kunderne: "Det er ikke noget problem, du kan få produktet om to uger, max."

Bruno Zabeu

Bruno Zabeu

Bruno Zabeu, Salgsudviklingschef for Central- og Sydamerika, siger, at han for nylig har hjulpet kunder med at overholde stramme deadlines for driftsændringer: "Det var pludselig nødvendigt for en kunde at få en palleteringslinje op at køre før jul, og de købte en UR10e, fordi de vidste, at vi kunne levere den hurtigt. Det var klart den bedste løsning på kundens behov."

Ikke altid så enkelt som leveringstiden på en cobot

Men det er ikke altid så enkelt som leveringstiden på en cobot. De virksomheder, der går i gang med nye automatiseringsprojekter, arbejder ofte sammen med UR's distributører og certificerede systemintegratorer (CSI'er) om at opsætte hele automationsceller. Afhængigt af projektets omfang og kompleksitet kan det involvere komponenter fra adskillige virksomheder. I det nuværende klima, hvor der er forsyningsproblemer over hele verden, kan det nogle gange tage længere tid end normalt at få hele opsætningen klar til brug. Men det betyder ikke, at de enkelte virksomheder skal blive for magelige.

Michael Hjertebjerg, Regionschef for Nordeuropa, forklarer: "Vi ved, at nogle automationsprojekter kan tage tid at gennemføre, men som en virksomhed, hvor kundens succes betyder alt, så føles det fantastisk at kunne sige til vores kunder og partnere: Vi er klar, når du er klar."