Kim Povlsen, President og CEO, siger:
”Omsætningen er faldet med seks procent sammenlignet med første kvartal i 2023, men det afspejler en forskel i timingen af ordrer mellem 2023 og 2024 og ikke en betydningsfuld ændring i efterspørgslen. Vi havde et begivenhedsrigt kvartal, som i marts bød på nyheden om et samarbejde mellem Teradyne og NVIDIA om AI-baserede applikationer. Vi har også set gode resultater fra vores solution partners. Vi forbliver optimistiske og er på rette vej til at levere vækst i den resterende del af året.”
I de seneste uger har Universal Robots annonceret Standard Robot Command Interface (SRCI) integration med Siemens PLC’er (Programmable Logic Controllers) og, uafhængigt af dette, et samarbejde med Siemens og Zivid om at udvikle en næste generations løsning inden for intra-logistiske fulfillment-opgaver.
Denne AI-baserede applikation tilslutter sig andre AI-baserede applikationer, der er tilgængelige gennem Universal Robots økosystem af partnere. Det forventes, at AI vil udvide antallet af automatiserbare opgaver og drive væksten i fremtiden.