Universal Robots lancerer sommerskole

Cobot summer school 2021 sign-up image

Pressemeddelelse, Odense, 6. juli 2021

Nu kan ansatte på landets virksomheder, studerende og andre med interesse for robotteknologi få styrket deres kompetencer. Universal Robots Danmark lancerer i dag en gratis sommerskole, hvor man under navnet UR Summer School kan tilegne sig grundlæggende robot-færdigheder hen over de varme sommermåneder.

Sommerferien står for døren. Som et alternativ til afslapning i skyggen, tilbyder Universal Robots fra i dag en gratis sommerskole, der giver adgang til ny robotviden for alle interesserede.

- "Universal Robots lancerer nu UR Summer School. Her kan man afprøve simulatorer, se undervisningsvideoer og spørge eksperter til råds, inden man gennemfører en række opgaver. Vi håber, at sommerskolen kan åbne robotverdenen for endnu flere," siger Michael Hjertebjerg, landechef hos Universal Robots Danmark og fortsætter:

- "UR Summer School henvender sig både til virksomheder, studerende og andre med interesse for robotteknologi. Det er naturligvis gratis at deltage, og vi håber, at mange studerende vil gennemføre forløbet. Det kan være startskuddet til nye roboteventyr og ny interesse for robotbranchen."

UR Summer School er tilrettelagt som et guidet forløb, hvor deltagerne løbende modtager mails med links til opgaver og ressourcer i Universal Robots´ undervisningsplatform UR Academy. Der er også adgang til eksperter, ligesom deltagerne kan hente inspiration fra Universal Robots´ samarbejdspartnere.

- "Deltagerne vil gennem hele forløbet kunne trække på en bred vifte af input. Det giver gode muligheder for kreativ opgaveløsning, og man kan opleve, hvor nemt og intuitivt, det er at arbejde med cobots. Sommerskolen kan afsluttes med et officielt diplom," siger Michael Hjertebjerg.

UR Summer School starter tirsdag 6. juli og løber til og med udgangen af august måned. Dermed kan deltagerne gennemføre de enkelte opgaver, når det bedst passer ind i de øvrige sommerferieplaner.

En skole for fremtiden

Den første udgave af UR Summer School har også til formål at opbygge viden og erfaringer, som fremtidige forløb kan bygges op omkring.

- "Læring og undervisning er en central del af hele UR-økosystemet. Derfor vil vi fremadrettet også videreudvikle UR Summer School med afsæt i erfaringerne fra denne første udgave," siger Michael Hjertebjerg.

Udover at skærpe nuværende robotbrugeres kompetencer er formålet med Summer School at give nye grupper mulighed for at dygtiggøre sig inden for robotteknologi og dermed generelt øge interessen for robotteknologi. Universal Robots håber derfor, at det gratis tilbud vil vække bred interesse.

- "Vi drømmer om, at UR Summer School kan blive startskuddet for den næste geniale robotide, som skaber ny vækst og nye arbejdspladser til gavn for hele Danmark," siger Michael Hjertebjerg.

Interesserede kan se mere i denne video.

Om Universal Robots

Universal Robots (UR) blev stiftet i 2005 med ambitionen om at gøre robotteknologi tilgængelig for alle ved at udvikle små, bruger- og prisvenlige, fleksible kollaborative robotter (cobots), der er sikre at arbejde med. Siden lanceringen af den første cobot i 2008 har virksomheden oplevet betydelig vækst, og den brugervenlige cobot sælges nu over hele verden. Virksomheden, der er en del af Teradyne Inc., har hovedkvarter i Odense, Danmark, og har regionale kontorer i USA, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien, Tjekkiet, Polen, Ungarn, Rumænien, Rusland, Tyrkiet, Kina, Indien, Singapore, Japan, Sydkorea, Taiwan og Mexico. Hvis du ønsker mere information, kan du besøge www.universal-robots.com

Pressekontakt
Henrik Keller Jensen
Keller Kommunikation
henrik@kellerkomm.dk

26 36 64 17

Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder

LinkedIn