LSS A/S

LSS A/S

Kort fortalt

Randersvirksomheden LSS A/S er internationalt førende inden for udvikling og salg af labelpåføringsudstyr. Siden 2016 har virksomheden investeret i mere 15 UR-cobots. De indgår som centralt element i LSS A/S automationsløsninger, som videresælges til bl.a. internationale fødevare- og pharmavirksomheder, der kan udvide deres produktpalette fordi UR cobots sikrer at labels påføres stabilt, effektivt og korrekt.

Udfordring

Efterspørgslen efter kundetilpassede løsninger stiger. Det er en international tendens, der gælder alle brancher. Voksende forventninger om customization – skræddersyede former, farver og funktioner - skærper kravene til enhver virksomheds fremstillings- og tilpasningsevne. Man skal hurtigere kunne omstille sin produktion til flere, men stykmæssigt ofte mindre serieantal.

Større produktmix og mindre serier øger kravene til alle led i produktionen – fra råvarer over fremstilling til pakning. Produktionsudstyret skal være stabilt og fleksibelt, så det effektivt kan håndtere den øgede produktvariation og færre antal.

Det voksende produktmix skærper samtidig kravene til korrekt og effektiv håndtering af de færdige produkter, så bl.a. logistikken og sporbarheden altid er i top. Mange emner skal pakkes i kasser og efterfølgende stables forsvarligt på paller. Det forudsætter korrekt labelpåsætning, som skal foregå stabilt, hurtigt og fejlfrit.

I de fleste brancher sætter man gennemsnitligt 5-10 etiketter på sine produkter i minuttet. Men i dag varetages 5-10% af al label påsætning manuelt. Det er ikke hensigtsmæssigt. For manuel påsætning af labels er en omkostningsfuld og ineffektiv flaskehals for mange virksomheder.

Højdepunkter fra casen

Branche Elektronik og teknologi
Land Danmark
Antal ansatte 45
Robot 15x UR-cobots

Løsning

Virksomheden anvender UR i sine automationsløsninger, og siden 2016 har LSS A/S investeret i 15 UR-cobots (både UR3 og UR5).

Større variationsmuligheder for kunderne

URs brugervenlige cobots sikrer fejlfri påsætning af et højt antal labels i minutter. Det nedbringer det nedslidende ensformige arbejde, som ofte følger med hyppig manuel labelpåsætning. URs høje fleksibilitet sikrer ikke alene stabil og sikker labelpåsætning. Fordi en UR løsning er nem at anvende og omstille kan man med UR håndtere større produktmix. Det gør varierende etiketteringsopgaver lønsomme.

Randersvirksomheden LSS A/S er internationalt førende inden for udvikling af effektive etiketteringsautomation. Driftssikre og fleksible UR cobots sikrer effektiv og korrekt labelpåsætning i takt med at mange virksomheders produkter i stigende grad varierer i form, facon og stykantal.

UR-cobots giver LSS A/S´s kunder større produktvariationsmuligheder, og med den høje sikkerhed kan UR3 og UR5 let udføre opgaver sammen med de øvrige medarbejdere.

URs cobots giver os et klart forspring fordi de gør det muligt for virksomheder at få løst komplekse etikkeringsopgaver mere effektivt og sikkert. Omstillingstiden på UR er meget lav, og ofte tager det blot 10 minutter at omstille produktionen.

Lars Skole, Managing Director

Udfordringer, der er løst ved automatisering:

  • Fleksibel løsning som gør det muligt at køre forskellige produktstørrelser
  • Høj mix/lav volume produktion håndteret succesfuldt
  • Stabil og korrekt mærkning
  • Hurtig installering
  • Hurtig omskiftning til nye opgaver

Vigtigste værdiskabende faktorer:

  • Fleksibel løsning
  • Øget produktionshastighed samt effektivitet
  • Minimering af rutine opgaver
  • Øget hastighed for tid-til-markedprocesser
  • ROI på 9-12 måneder

Opgaver som løses af kollaborative robotter:

  • Automatisk mærkning på to sider af produkter med UR Cobots
  • Ergonimisk mærkning af produkter, kasser og paller
  • Produkter kræver ikke afstand på samlebåndet inden mærkning (scanner verificerer produktstørrelse og sender informationen til UR cobot)