UR-cobotter reducerer maskinomkostningerne med over 40%

Ket-Met købte sin første cobot (UR10) i 2016 for at forbedre produktionen af den automatiske Mori Seiki drejebænk. Cobotten viste sig at være en god overtagelse efter en to ugers installations- og programmeringsperiode. Cobotten flytter emnerne på drejebænken eller fræsemaskinen, venter på deres færdiggørelse, renser fastgørelseselementerne og delene med trykluft og transporterer de færdige dele til vaskekurven til vask. Ud over servicemaskiner bruges cobots til at samle dele og slibe grater.

En cobot frigjorde en maskinarbejder til at fokusere på mere krævende arbejde for kun omkring halvdelen af omkostningerne af, hvad en medarbejders årlige omkostninger er i Finland. Derefter har Kalanen erhvervet to andre cobots (UR10 og UR10e). Kalanen beregner, at tilbagebetalingsomkostningen (ROI) har været ca. et år for hver cobot. Cobots viser sig at være et kritisk vigtigt opkøb med hensyn til virksomhedens strategi. Virksomheden har modtaget nye ordrer fra både nye "spirende" kunder såvel som gamle.

”Jeg mener, at det med cobots er betydeligt nemmere for virksomheden at nå sine vækstmål. Med hver cobot kan vi producere lige så meget som med en ny medarbejder, men til en lavere pris,” siger Kalanen. Den traditionelle industrirobot ville ikke have været den rigtige løsning til Ket-Met. Omkostningerne ville have været højere, og robotterne ville have krævet nye hallfaciliteter med sikkerhedsafskærmning. Det ville have været vanskeligt at integrere dem med maskiner på den eksisterende placering. "De gamle maskiner er ofte langsomme, og deres funktioner er så begrænsede, at menneskelige ressourcer går til spilde, hvis de plejer dem. Den seneste UR forlængede levetiden for vores 1990 Hartford-fræsemaskine et par år mere," siger Kalanen.

Ifølge virksomhedstraditionen er hver ny maskine opkaldt efter navnedagen på introduktionsdatoen. På Ket-Met er cobotter kendt under de traditionelle finske mænds navne Vihtori, Eetu og Tatu. Medarbejderne har ikke anset cobotterne for at være en trussel mod dem selv eller deres job. "Det er nemt at programmere og bruge cobots. Programmering af en ny serie tager kun omkring to timer," siger CNC-maskinist Hanna Kautonen, der er ansvarlig for programmeringen af cobotter.

Ud over programmering er menneskets rolle at fungere som en kvalitetskontrol, der sikrer, at alle sider af delene har den ønskede form og længde. Kautonen siger, at cobots er pålidelige. Afbrydelser skyldes for det meste slid på knivene, der anvendes til bearbejdning af rustfrit stål. Men det er ikke cobotternes skyld.

"Cobots har lettet vores arbejde. Vi behøver ikke at overvåge processen hele tiden,” siger Kautonen. Det gode ved forandringen er, at den ikke har fundet sted på bekostning af arbejderne, men snarere har støttet dem. Ket-Met har ikke måttet opsige nogen medarbejdere på grund af cobotterne. I stedet kan medarbejderne nu fokusere på mere krævende opgaver, der kræver knowhow, såsom programmering og indstilling. Cobotternes langsommere armbevægelser er en faktor, der gør dem mere sikre. Mennesker har tid til at observere og om nødvendigt reagere på maskinens handlinger.

"Et menneske kan helt sikkert bevæge sig en del hurtigere end en cobot. Det tager dog ikke kaffepauser og fortsætter med at arbejde i flere timer, efter at vi allerede er gået hjem, siger CNC-maskinist Pekka Myller. Ket-Met-robotter bruger ikke maskinsyn, og Ket-Met-medarbejdere anser dette for at være et godt fremtidigt udviklingsmål.