03
løsning
Ket-Met købte sin første cobot (UR10) i 2016 for at øge den automatiske Mori Seiki-drejebænks produktion. Efter en installations- og programmeringsperiode på to uger viste cobotten sig at være en god investering.
Cobotten bevæger emnerne rundt på drejebænken eller fræsemaskinen, afventer deres færdiggørelse, renser møtrikker og lignende med trykluft og transporterer de færdige dele til vaskekurven til vask. Ud over at servicere maskiner, anvendes cobots også til samling af dele og afgratning.
Én cobot lod en maskinarbejder fokusere på mere krævende arbejde til en pris på omkring halvdelen af de årlige omkostninger for en medarbejder i Finland.
Efter dette har Kalanen anskaffet sig to andre cobots (UR10 og UR10e). Kalanen vurderer, at investeringsafkastet (ROI) har taget cirka et år for hver cobot.
Anskaffelsen af cobots har vist sig at være en afgørende og meget vigtig beslutning med hensyn til virksomhedens strategi.
”Med cobots har vi været i stand til at reducere enhedslønomkostningerne i produktionen med mere end 40 % på de områder, hvor vi har anvendt dem. Vi er igen konkurrencedygtige på prisen," jubler Kalanen.
Virksomheden har modtaget nye ordrer fra både nye "spirende" kunder såvel som gamle.
"Jeg tror, at det er betydeligt nemmere for virksomheden at nå sit vækstmål med cobots. Med hver cobot kan vi producere ligeså meget, som vi kan med en ny medarbejder, men til en lavere pris,” siger Kalanen.
Den traditionelle industrirobot ville ikke have været den rigtige løsning for Ket-Met. Omkostningerne ville have været højere, og robotterne ville have krævet nye faciliteter med sikkerhedsafstande. Det ville have været svært at integrere dem med maskiner i de eksisterende lokaler.
"De gamle maskiner er ofte langsomme med så begrænsede funktioner, at ingen kan stå ved siden af dem. F.eks. forlængede den seneste UR levetiden på vores Hartford-fræsemaskine fra 1990 med et par år,” siger Kalanen.
Ifølge virksomhedens tradition er hver ny maskine opkaldt efter den navnedag, de blev introduceret. Hos Ket-Met er cobots kendt under de traditionelle finske mandenavne Vihtori, Eetu og Tatu.
Medarbejderne har ikke opfattet cobots som en trussel mod dem selv eller deres jobs.
"Det er nemt at programmere og anvende cobots. Programmering af en ny serie tager kun omkring to timer,” siger CNC-maskinarbejder Hanna Kautonen, der er ansvarlig for programmeringen af cobots.
Ud over programmering skal mennesket være en kvalitetskontrollør, der sikrer, at alle sider af delene er af den ønskede form og længde.
Ket-Mets robotter bruger ikke machine vision, og Ket-Mets medarbejdere ser dette som et godt fremtidigt udviklingsmål.
Kautonen siger, at cobots er pålidelige. Afbrydelser i produktionen skyldes oftest slitage på de knive, der anvendes i bearbejdningen af rustfrit stål. Men dette skyldes ikke anvendelsen af cobots.
"Cobots har gjort vores arbejde lettere. Vi behøver ikke overvåge processen hele tiden,” siger Kautonen.
Det bedste ved ændringen er, at den ikke er sket på bekostning af maskinarbejderne, men snarere har støttet dem i deres arbejde.
Ket-Met har ikke måttet opsige nogen medarbejdere på grund af cobots. På grund af cobots kan medarbejderne nu fokusere på mere knowhow-krævende opgaver såsom programmering og ændring af indstillinger.
Cobots lader til at være langsommere end industrirobotter. De langsommere armbevægelser, som cobots har, er en faktor, der gør dem mere sikre. Mennesker har tid til at observere og – om nødvendigt – reagere på det, maskinen gør.
