Hvad kan beslutningstagere gøre?
Lige nu forsøger både politikere og industriens parter at forholde sig til en ændret demografi. En af mulighederne er at investere i erhvervsskoler og universiteter, fordi uddannelse og specialisering bør være fleksibel, så arbejdsstyrkens kompetencer passer til virksomhedernes behov. Ved at forbedre rammerne for studerende og praktikanter, kan vi gøre job i produktion mere attraktive.
Udover en veluddannet hjemlig arbejdsstyrke bør lande også adressere, hvordan de tiltrækker udenlandsk arbejdskraft. Frem mod 2050 vil Tyskland formentlig have mistet 8 millioner arbejdere sammenlignet med 2022. Detlef Scheele, formand for den tyske arbejdsløshedsstyrelse, har tidligere anslået, at landet har brug for 400.000 udenlandske faglærte hvert eneste år for at rette op på den demografiske ubalance. Alligevel formåede den tyske arbejdsløshedsstyrelse kun at hjælpe 3.200 specialarbejdere fra udlandet ind på det tyske arbejdsmarked i 2021. At tiltrække den rette arbejdskraft er et langt sejt træk i en tid, hvor virksomhederne oplever meget akutte behov.
Hvad kan virksomhederne gøre?
Hvilke strategier kan virksomheder så forfølge for at udfylde de nuværende huller i deres produktionslinje? Hvis lande ikke kan tiltrække nok specialiseret arbejdskraft, må svaret være at bevare de nuværende medarbejdere – og det kræver, at virksomhederne evaluerer, hvor attraktiv man er som arbejdsplads ved at se på den grundlæggende kultur. Herunder at investere mere i interne læringsprogrammer for at udvikle eksisterende medarbejdere og give nye ansatte ansvar. Derudover bør virksomheder være opmærksomme på, at løn ikke længere er den afgørende faktor blandt mange yngre medarbejdere. I stedet ses en stigende interesse i spændende opgaver, fleksible arbejdstider og en bedre balance mellem arbejde og fritid.
Endelig bør virksomheder investere konsekvent og progressivt i udviklingen og udvidelsen af nye teknologier. Ifølge Rainer Strack, som er Senior Advisor og tidligere Managing Director hos Boston Consulting Group, var Covid-19-pandemien et wake-up-call der ”katapulterede os yderligere ti år ind i den digitale fremtid”. De fleste producenter nytænker deres forretning for at opnå vækst, fordi produkterne skal hurtigere på markedet og være mere omkostningseffektive end nogensinde før. Og digitaliseringen af produktionsprocesser favoriserer automatisering, hvor selv den delvise automatisering kan imødekomme de demografiske ændringer, øge virksomhedens effektivitet og pålidelighed og samtidig sørge for at produktionen fortsætter for fuld skrue.
Den akutte mangel på arbejdskraft kan imødekommes ved hjælp af kollaborativ automatisering, fordi cobots kan leveres inden for blot et par uger. De kan også bruges forskellige steder i produktionen, fordi de fysisk kan rykkes rundt og omprogrammes alt efter, hvor det giver mest mening. Endelig betyder automatisering af de krævende og gentagende opgaver, at virksomhederne kan omskole medarbejderne til mere givende og interessant arbejde, som igen gør virksomhederne mere tiltrækkende for nye medarbejdere.
Samlet set er manglen på arbejdskraft en kompliceret udfordring, vi er nødt til at overkomme. Den påvirker alle dele af samfundet og må derfor adresseres fra alle vinkler af både meningsdannere og aktører i industrien. Ved hjælp af de rette initiativer kan vi tilpasse vores industri og pleje vores arbejdsstyrke, så vi overkommer manglen på specialiseret arbejdskraft.