Derfor omfavner svejseindustrien cobots

Derfor omfavner svejseindustrien cobots

Arbejdsgiverne skriger forgæves på svejsere og ser derfor mod automatiserede løsninger - der afhjælper sundhedsproblemer og mangel på medarbejdere.

Gnisterne flyver rundt i værkstedet og gennem det særlige visir kan svejseren, på trods af udsugningen, mærke den kradse røg i luftvejene. Arme og ryg værker mod slutningen af dagen på grund af de mange ensartede bevægelser.

Den virkelighed er der færre og færre, som oplever. Det til tider usunde job har stadig sværere ved at tiltrække unge mennesker og selv høje danske lønninger virker ikke voldsomt tiltrækkende på arbejdskraften fra landene omkring. Derfor forblev 27 % af jobopslag med svejsekrav ubesatte i første halvdel af 2022 – og det er en fordobling siden året før, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Den udvikling har den nordjyske familievirksomhed Migatronic været opmærksom på i en årrække. Svejseproducenten, der efterhånden har 52 år på bagen, konstruerede allerede i midten af 1980’erne de første automatiserede svejseløsninger, men udviklingen har for alvor taget fart siden 2016, hvor Migatronic indgik et samarbejde med Universal Robots, som gjorde de kollaborative robotter, cobots, tilgængelige for selv mindre arbejdspladser.

”Rigtig mange små virksomheder har haft en frygt for automatiseringen,” siger Torben Bang fra Migatronic. ”De har simpelthen været nervøse for, om de kan finde ud af at bruge det. Den frygt bliver bare mindre nu, fordi de produkter, vi kan levere, er så lette at betjene. Og når de så samtidig har virkelig svært ved at få ansat svejsere, er der virkelig sket et skifte,” siger Torben Bang.

Fremtiden er her allerede

Som sælger af Migatronics automatiserede løsninger er han konstant i kontakt med virksomheder, hvor svejsning er en del af arbejdsgangene. Det kan være den lille virksomhed, hvor chefen drømmer om, at de to ansatte kan blive til tre, hvis svejsningen ikke var en flaskehals. Eller maskinfabrikken med 10 medarbejdere, hvor opgaverne er forskellige fra gang til gang, og fleksibilitet er altafgørende. Det kan også være de større virksomheder, hvor der importeres udenlandske svejsere, selvom det er vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen.
Alle er klar over, som Torben Bang udtrykker det, at de ikke kan lukke øjnene for udviklingen:
”De ved godt, at automatiseringen ikke er fremtiden. Det er nutiden.”

Rasmus Tønnov From er ligeledes ansat i Migatronic, hvor han har produktansvaret for Migatronics cobot svejseløsning, CoWelder. Og for ham er det tydeligt, at cobots udgør et springbræt.
”For rigtig mange af vores kunder er det her første skridt på vej mod den fulde automatisering. De ser, at den lille robotarm med en svejser sat på kan lave de simple bevægelser, der er så slidsomme, hvis de skulle foretages af et menneske. Samtidig bliver svejsningen perfekt – hver gang,” siger Rasmus Tønnov From.
”Hvis en fuldautomatisk robot med avanceret fikstur er 100 på en skala fra nul, så begynder en ny kunde måske på fem. For dem handler det simpelthen om, at de skal lære at kravle, før de kan gå,” siger han.

Og når den udlærte svejser har programmeret cobot’en til den gentagne opgave, bliver han pludselig frigjort til de mere specifikke og særlige svejsninger, hvor fokus er på færdighed og faglig snilde, mens den kollaborative robot tager sig af hastighed og ensartethed.

Produktionen kommer hjem

I takt med, at Migatronics kunder bliver fortrolige med de mange muligheder, som cobots giver, bliver de også mere tilbøjelige til at tage automatiseringen endnu længere.
Så hvor udviklingen i begyndelsen af dette århundrede i høj grad gik i retning af, at mange virksomheder lagde produktionen ud først til Kina og siden Østeuropa, er der nu en modsat tendens.
”Det, der engang var outsourcing, er nu insourcing,” siger Rasmus Tønnov From og pointerer de fordele, som virksomhederne oplever ved at have den hjemlige produktion med en høj grad af automatisering.
”Der er en langt højere grad af forudsigelighed. De kender produktionstiden, og de har en mulighed for at kvalitetssikre i en helt anden grad end tidligere.” siger Rasmus Tønnov From.