Cobots sikrer robuste produktionslinjer i usikre tider

UR kollaborativ robot, Indonesien

Denne blogpost er fjerde indlæg i serien om, hvordan cobots sikrer produktionskæderne i usikre tider. Læs med og få nye perspektiver på, hvordan cobots kan hjælpe din virksomhed både nu og fremadrettet.

De opgaver, som i forvejen var belastende, kan blive ekstra udfordrende, når krisen kradser. Restriktioner, ændrede kundemønstre og omstillingskrav kan øge presset på blandt andet monteringsfunktioner.

Det kan eksempelvis være udfordrende at opnå gode resultater med repetitive opgaver som skruearbejde. Ofte involverer disse opgaver uergonomiske arbejdsstillinger og udfordrende vrid. Læg dertil opgavernes gentagne karakter, nye retningslinjer og risiko for forhøjet medarbejderfravær under pandemien. Så har man nærmest den perfekte cocktail for nedslidende arbejdsmiljø og høje fejlrater.

Men ved at implementere kollaborative robotter til at støtte medarbejderne kan man i mange tilfælde imødegå udfordringerne og opnå markante fordele. Cobots kan hurtigt og præcist omstille sig til nye serier og tempi.

Nye landvindinger i robotternes berøringsfølsomhed gør dem også endnu bedre i stand til at mærke, når skruer og møtrikker er spændt tilstrækkeligt. Derudover skaber automatiseringen et mere aflastende miljø for medarbejderne, der kan bruge deres ressourcer på udviklende opgaver.

De brede anvendelsesmuligheder med UR Cobots er i det hele taget en stor fordel for virksomhederne, der kan øge deres kvalitet og omstillingsevne. Og særligt i disse tider med globale udfordringer giver automatisering en ekstra sikkerhed for, at man kan håndtere uforudsete ændringer.

Inspiration fra Østen

Lad os kigge på et par udenlandske eksempler. I Yokohama i Japan har en aldrende arbejdsstyrke og krav om øget produktivitet fået bilfabrikanten Nissan til at implementere to linjer med UR10 Cobots. I første omgang var robotterne blot udset til at løsne bolte, men deres brede anvendelighed gjorde, at UR Cobots i dag monterer motorer i tæt samarbejde med medarbejderne. Det har ifølge Nissan skabt et mere fleksibelt og effektivt setup.

Hos PT JVC Kenwood Electronics Indonesia (JEIN), en førende producent af navigationsudstyr, har man implementeret syv enheder af den fleksible UR3 cobot. Det sker ud fra et ønske om at øge produktiviteten og at forbedre sikkerheden for medarbejderne. JEIN tilpassede deres cobots til særlige opgaver på fabrikken, bl.a. skruearbejde og pick & place. Efter positive erfaringer er man nu på udkig efter flere cobots.

Eksemplerne viser, at i selv komplekse miljøer med store krav til omstillingsevne og præcision kan der være store muligheder med cobots. Universal Robots håber, at eksemplerne kan inspirere andre virksomheder, der ønsker at gå nye veje for at styrke produktiviteten såvel som arbejdsmiljøet.

UR+ øger anvendeligheden

Hvis vi kigger nærmere på UR+ økosystemet, så ligger der også her en nøgle til at forstå cobotternes potentiale. UR+ rummer en række applikationer og komponenter til at løse alle typer monteringsopgaver. Producenter, som har udfordringer med at ansætte kvalificeret arbejdskraft, eller som er udfordret på den daglige drift kan her finde løsninger, der hjælper med eksempelvis at overholde social distancering ude på linjerne. I det hele taget har UR Cobots den store fordel, at de kan arbejde side om side med medarbejderne og stopper ved den mindste berøring. Dermed kan de sammen med UR+ tilbyde nye muligheder i en udfordrende situation.

Et eksempel på en UR+ løsning finder man i SPATZ, som er et automatiseret skruesystem med automatisk værktøjskift og emnetilførsel. Systemet integrerer hele syv UR+ komponenter i et pick & place system.

Behov for ny inspiration?

Der er ingen tvivl om, at virksomhederne oplever stor usikkerhed forårsaget af Covid-19. Pandemien og de medfølgende restriktioner er en markant udfordring. UR Cobots kan måske være en brik i løsningen for virksomheder, der ønsker at ruste sig til den aktuelle situation såvel som et fremtidigt marked.

Du er altid velkommen til at kontakte Universal Robots for en snak om dine automatiseringsmuligheder. Det er ikke sikkert, at vi har svaret på alle dine udfordringer, men vi håber med indlægget her at have inspireret dig til at se nye muligheder i den aktuelle situation.

Indlægget er baseret på en original blogpost af Jim Lawton, som kan læse her.