Teradyne udpeger ny topchef for Universal Robots

Teradyne udpeger ny topchef for Universal Robots

Odense, 16. februar 2021

Teradyne, Inc. (NASDAQ:TER), annoncerer i dag, at Kim Povlsen er udpeget som ny global topchef for Universal Robots. Kim Povlsen bidrager med globale ledererfaringer fra et højteknologisk såvel som et kommercielt perspektiv og vil under titlen "President" lede den næste fase i Universal Robots’ vækst og innovation. Udpegelsen af danske Kim Povlsen forstærker Teradynes tilknytning til Universal Robots’ rødder i Odense og fortsatte opbakning til det lokale robotmiljø. Kim Povlsen tiltræder sin nye stilling hos Universal Robots den 1. marts 2021.

- "Jeg er begejstret for at introducere Kim Povlsen som ny President for Universal Robots," siger Greg Smith, President for Teradynes Industrial Automation Group og fungerende President for Universal Robots, og fortsætter:

Kim kombinerer fantastiske resultater som en dynamisk topleder med en dyb interesse i robotteknologi. Med Kim ombord, er Universal Robots positioneret til at styrke sin førerposition i det globale marked for kollaborative robotter. Med Kims lederskab kan vi accelerere væksten inden for nye applikationer og vækstmarkeder for cobots. Universal Robots var et af de oprindelige selskaber i kernen af Odenses innovative robotmiljø, og vores globale kunder anerkender den innovation og kvalitet, som udspringer af denne danske arv. Jeg er derfor meget glad for at have en dansk topchef i spidsen for Universal Robots, som kan bygge videre på vores resultater og understøtte den videre udvikling af vores nye hovedsæde i Odense.

Kim Povlsen har varetaget diverse teknologisk funderede toplederstillinger hos Schneider Electric, en global energistyrings- og automatiseringsvirksomhed. Senest har han haft titel af Vice President, Strategy & Technology, hvor han har været ansvarlig for den teknologiske strategi og eksekvering i en global organisation med en omsætning på adskillige mia. dollars. Kim bor i Aarhus og har en kandidatgrad i Ingeniørvidenskab og informationsteknologi fra Syddansk Universitet, som også har udklækket andre kandidater, der har drevet den danske robotklynge fremad.

- "Jeg har fulgt og været imponeret af Universal Robots lige fra starten," siger Kim Povlsen og fortsætter:

- "For mig repræsenterer selskabet det højeste niveau indenfor innovation og potentiale, og jeg var begejstret, da jeg blev tilbudt denne unikke lederrolle. Virksomheden har ikke blot udviklet en hel kategori af kollaborative robotter og skabt et globalt økosystem af partnerteknologier samt etableret et globalt distributionsnetværk. Universal Robots har også potentialet til fundamentalt at genskabe automatisering på tværs af de globale økonomier. Jeg ser frem til at blive en del af Universal Robots, møde mine nye kolleger, lære af deres erfaringer og skabe nye resultater sammen med dem."

Hvis du ønsker mere information, kan du besøge www.universal-robots.com