Nordic Sugar er en af Europas største sukkerfabrikker. I løbet af produktionssæsonen analyserer testafdelingen i alt 80.000 sukkerroeprøver. Det monotone arbejde med at indveje beholderne med sukkerroemasse har været udført af robotter siden 1993 – men de teknologiske fremskridt inden for robotarme betød, at det var på tide at udskifte de gamle.
"Jeg ville gerne have en robot, som mine medarbejdere selv kunne programmere til andre opgaver og flytte til produktionen. Med vores tidligere robot var vi nødt til at tilkalde dyre specialister, hver gang vi ønskede at foretage en ændring. Det blev for dyrt", fortæller Bo Berghdahl, produktions- og analysechef hos Nordic Sugar.