Seks måder du kan maksimere cobot-fordelene

All Axis, Canada

Implementeringer af kollaborative robotter har ofte stor synlighed på alle niveauer i en organisation, uanset om dette sker i produktions-, emballerings- eller forskningsøjemed. Noget, der også er meget synligt, er den relativt lette indlæringskurve og den lethed, hvormed robotten kan bringes tilbage online, hvis (når) problemer opstår. Det er ret indlysende, at nem programmering og vedligeholdelse gavner en organisation, men lad os tale lidt mere om præcist, hvorfor dette er vigtigt.

#1: Investeringsafkast (ROI)

Måske er det mest åbenlyse aspekt, at implementeringstid hurtigt kan øge opstartsomkostningerne ved en ny robotimplementering. Selv hvis en eksisterende robot omstilles til andre behov, kræver hver ny anvendelsesmulighed, at man investerer en vis mængde tid – udover investeringen i eventuel, nødvendig hardware. Minimering af denne tid øger ikke kun en platforms fleksibilitet, men også ROI.

Uden forudgående erfaring med robotteknologi integrerede det familieejede Zippertubing Company i Phoenix, Arizona,Universal Robots i visuelt styret betjening af maskiner til fastgørelse af trykknapper.

#2: Kapacitet/Egnethed

Afhængigt af driftsomfanget samt tilhørende mål for implementeringen af robotter er det ikke altid muligt for en enkelt person at vurdere mulighederne og programmere dem alle. Hvis man minimerer de tekniske forhindringer ifm. implementering og overvågning, bliver det langt mere sandsynligt, at de medarbejdere, der hidtil har udført de automatiserede opgaver, kan omskoles til robot-installatører. Et nemt programmerbart system kan derfor virke som en multiplikator af arbejdskraft.

#3: Udvikling af arbejdsstyrken

Det bliver stadig mere almindeligt, at producenter har svært ved at finde medarbejdere til at udføre kedeligt, beskidt eller farligt arbejde. Selvom den historisk lave arbejdsløshed uden tvivl er en god ting for økonomien som helhed, så finder producenter, der søger at besætte operatørstillinger, det dog svært at gøre anstrengende jobs tiltalende, når der er så stort et arbejdsudbud. En automatiseringsplatform med en overskuelig indlæringskurve gør det muligt at udvide omfanget af et traditionelt job i produktionslinjen med langt færre yderligere investeringer. Strategisk omskoling af ufaglærte forbedrer ikke kun organisationen, men også arbejdernes færdigheder, hvilket ofte kan retfærdiggøre rimelige lønstigninger, der matcher stillingens forøgede værdi og øger medarbejdertilfredsheden. Dette er en win-win-situation – medarbejderen får nye færdigheder, ekspertise og arbejdsglæde, og organisationen bliver konkurrencedygtig som arbejdsgiver og reducerer personaleomsætningen.

Hos All Axis Machining i Dallas, Texas, lod virksomheden medarbejderne gennemgå UR Academy, der består af gratis, interaktive online-moduler, som underviser i grundlæggende programmering og opsætning. ”Vi havde en ældre operatør, der stod for slibningen, hvilket er fysisk krævende arbejde,” forklarer ejeren af All Axis Machining, Gary Kuzmin. En dag så han, hvordan operatøren selv hentede deres cobots håndholdte styringsenhed og begyndte at programmere den til at slibe en del.

- ”Jeg har aldrig været mere stolt over at se en af vores medarbejdere lære en helt ny teknologi. Det er sand selvstændiggørelse, og det kommer også til at forbedre hele hans livsstil og indtjeningskapacitet.”

UR5 kollaborativ robot
UR5 kollaborativ robot

#4: Nedetid og gendannelse

Med tiden vil ethvert avanceret system løbe ind i et behov for fejlfinding, fejlretning eller reparation. Det produktionstab, denne nedetid forårsager, kan skade ROI samt gennemløb og ofte forårsage immaterielle ulemper såsom frustrerede teknikere. Det er ikke blot vigtigt, at selve platformen nemt og hurtigt kan serviceres – det er også væsentligt at have et robust supportsystem på plads til at hjælpe slutbrugeren, når det er nødvendigt.

#5: Opportunity cost

Fordi tid og ressourcer er begrænsede, er der en offeromkostning ved det pågældende projekt – både under implementering og servicering. At gøre programmering og support mere tilgængeligt minimerer denne offeromkostning og forbedrer ROI for et bestemt projekt yderligere.

#6: Cost of ownership

Udgifterne til kurser (både i programmering og vedligeholdelse) kan nemt løbe op i flere dage og tusindvis af kroner per elev. En intuitivt programmerbar platform, der er let at servicere, reducerer (eller fjerner måske endda helt) denne indkørselstid, mens de samlede omkostninger ved ejerskab af systemet reduceres betragteligt.

Hos Aircraft Tooling, der er et Texas-baseret reparationscenter for luftfartsindustrien, var man overrasket over at opdage, at UR-robotter kunne modstå de høje temperaturer og det barske miljø, der opstår under udførelse af processer med metalpulver og plasma-spray. Deres cobots har nu været i drift i tre år uden nedbrud eller behov for eftersyn

UR10 kollaborativ robot
UR10 kollaborativ robot

Hvordan kan man realisere disse fordele?

Én måde at tackle indlæringskurven på er at investere i et system, der er designet til at være let programmerbart. I nogle systemer gøres dette ved at integrere instruktionsgrænsefladen i robotarmen, hvor en programmør kan sætte waypoints ved at trykke på knapper på panelet.

På Universal Robots' platform er nem programmering en drivende idé bag PolyScope-grænsefladen. Selvom minimal programmeringserfaring altid er en fordel i produktionsanvendelse, reduceres den nødvendige tid til optræning i anvendelsen af en UR-robot til 1,5 dage i gennemsnit, og der er mulighed for langt mere komplekse anvendelser for dem, der er komfortable med dette. UR+ økosystemet giver en certificeret liste over tilbehør (gribere, synsenheder, software etc.), som er garanteret nemt at integrere i robotten. Nem vedligeholdelse er også en hovedmålsætning med en vedligeholdelsesfri drift og fælles moduler, der hurtigt og nemt kan udbyttes for at reducere nedetid.

Alternative veje

Et alternativ til anskaffelse af en platform, der er let at bruge, er at udvikle et internt robotteknologi-team og opbygge deres ekspertise i udrulning af andre store industrielle robotmærker, hvorved der skabes et integrations-team in house. Selvom dette både kræver, at medarbejdere isoleres, mens der skal investeres i uddannelse/ressourcer til den første robotanvendelse, vil hvert efterfølgende projekt tage kortere tid, efterhånden som det pågældende team bevæger sig opad på indlæringskurven. Denne interne innovation og ekspertise kan give en konkurrencefordel ved at give mulighed for hurtigt at udvide kapaciteten og mulighederne i industrier, hvor nye produkter løbende bliver sendt på markedet.

Hvis det ikke er muligt at udvikle et team internt, er det også en mulighed at hente en tredjepart ind for at yde støtte og integration. Når ekspertisen outsources, er der ikke behov for at omfordele ressourcer eller flytte fokus væk fra umiddelbare produktionsbehov, selvom der er den ene hage, at nødvendige engangsinstallationer nu koster ekstra.

Opsummering

At anskaffe sig en kollaborativ robot er en spændende mulighed, og nem programmering samt support er naturligvis ønskværdig. Udover den indlysende fordel ved hurtigere implementeringer og reduceret nedetid er der flere andre fordele ved et system, der er nemt at bruge for producenter og deres ansatte – herunder bedre ROI samt reducerede offeromkostninger og nedetid.

Universal Robots

Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder