Universal Robots har fået ny global topchef. Med titlen President vil det fremadrettet være 38-årige Kim Povlsen, som sætter retningen for cobot-verdenen. Læs med her og bliv klogere på Kim, hans teknologiske baggrund og ikke mindst hans kaffetørst.
Kim Povlsen er landet løbende i jobbet som global topchef for Universal Robots. Udover at møde sine nye kolleger har den første tid også budt på en række medieoptrædener. Vi har fanget den dynamiske topchef i en sjælden ledig stund og spurgt ind til hans fokus og interesser.
Hvordan vil du drive UR´s innovation til næste trin?
- "Jeg føler mig allerede som en del af noget særligt. Jeg glæder mig meget til at lære mere om den hastigt voksende UR-verden og hjælpe med at videreudvikle hele økosystemet sammen med medarbejderne, partnere, distributører og UR+udviklerne. Jeg tror på, at vi blot har set toppen af isbjerget, når det gælder cobotternes potentiale. Den globale pandemi udfordrer virksomheder, samfund og os alle som individer. Men vi har også set ny innovation og et behov for mere fleksible produktionsmetoder. I min optik vil denne trend blot blive forstærket fremadrettet. Universal Robots står her med et unikt potentiale. Ikke blot for at vokse som virksomhed men for at transformere global produktivitet. Jeg ser mig selv som det særlige enzym i UR´s innovationsformel. Jeg kan styrke de dristige idéer. Min rolle blive dermed ikke at diktere men nærmere at facilitere. Jeg kan udstikke retningen for UR´s næste månemission, og vi skal nå målet sammen som et team."