Her er det nye års robot-trends

Universal Robots, Produktion

2020 har været et udfordrende år. Covid-19 har presset mange brancher. Men inden for industrierne har virussen også affødt nye idéer, som rækker langt ud over den aktuelle krise. Universal Robots har kigget i krystalkuglen og kommer her med tre bud på 2021-trends.

Universal Robots (UR) har stor forståelse for de Covid-udfordringer, som især mange mindre virksomheder bokser med. Men frem for at lade sig slå ud, har flere også valgt at gå nye veje og sætte fart på automatiseringen. Det kan give danske virksomheder en stor konkurrencefordel, når vaccinerne forhåbentligt har sat en stopper for virussens hærgen.

Vi kigger på de automatiseringstendenser, som UR vurderer, vil præge udviklingen i 2021 og frem.

Covid-19 udfordrer driften – men skaber nye idéer

Restriktioner, driftsforstyrrelser og usikkerhed er desværre realiteten for mange virksomheder. Men særligt blandt SMV´erne oplever vi fra Universal Robot´s side mange nye idéer boble frem. Ikke altid som en direkte konsekvens af virussen men ofte som en afledt effekt. Vi har fx tidligere skrevet om virksomheden RIVAL A/S i Skanderborg, der har investereret i en specialdesignet cobot-løsning. Den gør virksomheden i stand til at sikre leveringssikkerhed og præcision. Både under den aktuelle krise såvel som fremadrettet i et mere specialiseret marked.

Generelt oplever vi fra UR´s side en stor interesse for nye måder at indrette produktionen på. Vi ser nye automatiseringsløsninger vinde indpas i flere typer af virksomheder, og vi oplever støt stigende interesse for vores webinarer om nye robottrends. Denne nysgerrige tilgang giver håb om et nyt løft til de danske virksomheder i 2021.

Nearshoring

I takt med at nysgerrigheden stiger hos SMV´erne ser UR også en metatrend påvirke de lidt større virksomheder. Den såkaldte nearshoring vinder indpas og vender mange af fordelene ved den traditionelle outsourcing på hovedet. Nu kan det ikke blot betale sig at trække produktionen hjem. Det kan også løfte innovation og udvikling.

Virksomhederne har spottet potentialet i at trække produktionen tættere på de regionale markeder. Det giver færre forstyrrelser, mindre sårbarhed og bedre adgang til højtkvalificeret arbejdskraft.

Cobots er i høj grad en driver for denne udvikling. De samarbejdende robotter gør lokal produktion mere lønsom, stabil og innovativ. Cobots frigiver medarbejderne ressourcer til mere udviklende opgaver og skåner dem for nedslidende løft.

Cobots og nearshoring vil derfor spille endnu tættere sammen i 2021 og drive produktivitet og innovation fremad til glæde for Danmark og danske arbejdspladser.

Co-creation og åbne platforme

Vi har tidligere beskrevet fordelene ved UR+. Det er UR´s åbne platform, hvor eksterne udviklere kan præsentere specialudstyr, som øger robotarmenes anvendelsesmuligheder inden for eksempelvis slibning eller svejsning.

Men UR+ er mere end en markedsføringsplatform. Det er også et community, hvor udviklere kan udveksle idéer og erfaringer. Det skaber nye idéer og gavner hele det teknologiske økosystem.

Der kommer hele tiden nye udviklere på platformen, og UR oplever generelt en mere åben tilgang hos udviklere såvel som virksomheder. Flere får øjnene op for, at der kan være potentiale i at samarbejde tættere på tværs af industrier og landegrænser.

Udover vækst på UR+platformen, så forventer UR derfor, at samarbejde og co-creation i bredere forstand vil fylde mere i 2021. Covid-19 har understreget værdien af et stærkt netværk og adgang til ressourcer og teknologi. Det gælder især, hvis man er mindre virksomhed. Tærsklen for teknologianvendelse er blevet sænket, og det gavner SMV´erne.

Den udvikling vil vi fra Universal Robots side understøtte med bl.a. videndeling i form af webinarer. Vi ser således frem mod et 2021, der trods fortsatte Covid-udfordringer også rummer håb om nyt momentum i de danske virksomheder.

Følg med her på bloggen, på UR+ og vores webinar-hub.

Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder

LinkedIn
Lokalkontor
  • Universal Robots A/S
  • Energivej 51
  • 5260 Odense S
Kontakt os: (+45) 89 93 89 89