Som leverandør af fleksible cobots til virksomheder verden rundt har vi oplevet mange tilgange til håndteringen af en usikker situation. I denne blogpost ser vi nærmere på fællesnævnere og gode råd fra vores kunder og giver dig særlige indsigter fra det danske marked.
Hos Universal Robots taler vi med tusindvis virksomheder, som løser udfordringer i en usikker verden på innovative og fremsynede måder. Mange har formået at vende udfordringerne til nye konkurrencefordele. Her er en række tilgange, som du kan lade dig inspirere af.
Helt generelt hører vi, at automatisering er den mest effektive strategi, når det gælder håndtering af komplekse og usikre situationer. Automatisering har gennem en længere periode løftet virksomhedernes produktivitet og effektivitet. Nu viser det sig, at særligt den fleksible automatisering også rummer usete styrker, når der gælder omstillingsevne. Den gør det muligt at planlægge nye ordrer mere præcist og undgå de manuelle fejl, som kan forekomme i omstillingsfaser. Samtidig undgår man dyre ombygninger, da de fleksible cobots nemt kan indsættes i nye funktioner sammen med medarbejderne.