Et uproduktivt forsøg med rail-robotter fik den internationale plastikproducent Talbot Technologies til at lede efter en alsidig, fleksibel og effektiv robotløsning. UR10 fra Universal Robots viste sig at være det rigtige valg, idet den har fået meget komplekse processer til at gå hurtigere og forbedret produktkvaliteten.
Plastikvirksomheden Talbot Technologies, som ligger i New Zealand, kombinerer termoformning af plastik og sprøjtestøbningsteknologi til at levere en lang række produkter af høj kvalitet. Før i tiden var virksomheden stærkt afhængig af manuel håndtering af produkterne. Virksomhedens kraftige vækst betød dog, at produktionen skulle strømlines. Efter at have afprøvet en fast rail-robot til indstøbt mærkning, som er en kompleks proces, uden større succes, var Talbot Technologies klar over, at de havde brug for en mere alsidig løsning.
"Vi havde kigget på andre robotter, men det stærke afkast og robottens driftssikkerhed og alsidighed betød, at UR10 var en mere attraktiv løsning for os", fortæller Steve Wilson, direktør i Talbot Technologies.
Talbot Technologies besluttede sig for at afprøve to fleksible, 6-aksede UR10-robotter fra Universal Robots. De kunne nemt programmeres til at udføre indstøbt mærkning, trykformning og blandet støbning.
"UR10-robotterne har gjort det muligt at kombinere funktioner, der tidligere blev udført separat med eller uden maskinen og andre, som ellers skulle udføres før eller efter produktionen. Det har hjulpet os med at strømline procesflowet", siger Steve Wilson og tilføjer:
"Vi opnår det ønskede resultat hver gang, og det har givet os et godt afkast inden for 12 måneder. Vi har planer om at tilføje ekstra funktioner til dem, robotterne udfører på nuværende tidspunkt, hvilket vil overflødiggøre andre efterfølgende processer og med tiden give yderligere afkast."
For Steve Wilson er den vigtigste grund til at anbefale Universal Robots robotternes størrelse og fleksibilitet.
Tal med en ekspert indenfor automatisering og samarbejdende robotter!
Steve Wilson, DirektørUR10-robotterne har gjort det muligt at kombinere funktioner, der tidligere blev udført separat med eller uden maskinen og andre, som ellers skulle udføres før eller efter produktionen. Det har hjulpet os med at strømline procesflowet