Profatec AG henvendte sig til universal robots, da udfordringerne med at udvide forretningen kolliderede med et potentielt behov for at flytte produktionen til det billigere asiatiske marked. En løsning baseret på flere robotarme sikrede dog, at virksomheden kunne blive i Schweiz og samtidig have en omkostningseffektiv produktion.
Profatec blev grundlagt i Malans i Schweiz i 2003 og har i mere end 10 år fremstillet specialiserede produkter i formstøbt plastik til forskellige industrier som fx bilbranchen og medicinalbranchen.
Da virksomheden stod over for at skulle udvide sin kapacitet, skulle der træffes et vanskeligt valg. I 2007 begyndte virksomheden at tilbyde sprøjtestøbning, hvilket øgede både ambitionerne og rentabiliteten.
Behovet for mere plads og flere produktionsmedarbejdere får typisk virksomheder som Profatec til at søge til det asiatiske marked for at finde en billig løsning, men denne schweiziske virksomhed henvendte sig i stedet til Universal Robots for at finde en automatiseringsløsning, der kunne holde virksomheden i hjemlandet.
Tal med en ekspert indenfor automatisering og samarbejdende robotter!
Universal Robots skulle finde løsninger på to store udfordringer for Profatec. For det første skulle enhver maskine hurtigt kunne tilpasses til sprøjtning af nye plastikdele. For det andet skulle de meget forskellige processer være så fleksible, at de skulle kunne klare selv små partier hurtigt og økonomisk.
Automatiseringsspecialisten og Universal Robots’ schweiziske repræsentant Bachmann Engineering AG anbefalede at implementere en UR5-robot i en indledende testfase, og det viste sig at være en stor succes. Til forskel fra lineære robotter kunne UR5 arbejde fleksibelt på fem forskellige sprøjtestøbningsmaskiner, og medarbejderne kunne nemt programmere dem uden at standse produktionen.
UR5 betød, at ordrer kunne afsluttes meget hurtigere, og derfor investerede Profatec i yderligere to UR10-robotarme fra Universal Robots, som skulle øge produktionen, reducere omkostningerne og forbedre rentabiliteten yderligere. De to store robotter har en større arbejdsradius (1.300 mm i stedet for 850 mm) og en større løfteevne (10 kg i stedet for 5 kg) end UR5, men alle robotterne kan arbejde på alle maskiner, hvilket gør Profatecs proces endnu mere fleksibel.
Chris Battaglia, CEOUden vores robotter ville vi ikke have en chance mod de lavere priser fra Kina. Det gør os endnu mere tilfredse med, at det er lykkedes os at gå i en anden retning, sikre arbejdspladserne i Malans og samtidig fritage vores medarbejdere fra mere monotone opgaver