Teknologiskolen i Odense har vokseværk

Teknologiskolen i Odense har vokseværk

I dag drejer vi fokus lidt væk vores egen andedam og fokuserer på en ægte solstrålehistorie, der lyser op i disse udfordrende tider: Teknologiskolen for børn og unge, der startede som et frivilligt projekt på SDU, oplever vokseværk og ser store muligheder for fremtiden. Vi har talt med skolens stifter og formand, Jacob Nielsen.

Jacob Nielsen forsker i robotteknologi på Syddansk Universitet i Odense og har mange jern i ilden. Ud over en ambitiøs karriere har han startet det frivillige initiativ Teknologiskolen, hvor børn og unge kan prøve kræfter med robotternes mange muligheder. Vi har talt med Jacob om Teknologiskolens vilde udvikling og de positive fremtidsudsigter.

Hvad tilbyder Teknologiskolen?

Teknologiskolen er en frivillig forening båret af ildsjæle fra forskningsmiljøet, der ønsker at give børn og unge en god og sjov mulighed for at udforske teknologiens verden. Skolen henvender sig til alle børn og unge i alderen 5 – 18 år. På Teknologiskolen kan børnene blandt andet arbejde med såkaldte Micro:bit styringsenheder og lære at programmere deres egne robotter.

Teknologiskolen, Odense
Teknologiskolen, Odense

Hvordan har udviklingen været siden starten?
Det har været helt fantastisk. Vi startede tilbage i 2015, hvor 60 håbefulde elever mødte op første dag. Allerede der måtte vi dele eleverne op og starte med to hold. Siden da er det kun gået fremad. I dag er vi otte hold, hvoraf fem er rene robothold, og resten arbejder med relaterede teknologier.

Hvorfor startede i Teknologiskolen?
Vi havde en vision om at give flere børn og unge indsigt i de fantastiske muligheder i teknologiens verden. Fra mig eget perspektiv havde jeg også et ønske om at give noget af min begejstring og viden videre i et mere frit og kreativt rum.**

Hvad bruger i kræfterne på under nedlukningen?**
Vi arbejder på at udvikle vores koncepter og vores undervisningsmaterialer.  Så er vi klar til en frisk start, når restriktioner bliver løftet, og verden forhåbentlig ser mere normal ud igen. På paradoksal vis har nedlukningen faktisk været en trædesten for Teknologiskolen. Vi har kørt hårdt på i årevis og har konstant udvidet. Nu har vi mulighed for at trække vejret og kigge fremad.

Hvad skal der ske i fremtiden?
Vi har mange spændende planer, som forhåbentligt snart bliver til virkelighed. Med støtte fra erhvervslivet håber vi at kunne skabe de rammer, som måske kan udklække den næste Esben Østergaard og drive hele robotdanmark fremad. Men hvad der mere konkret skal se, kommer vi til at afsløre i den nærmeste fremtid. Stay tuned!

Vil du lege med?
Alle børn og unge, som er interesserede i at deltage i Teknologiskolens tilbud, er meget velkomne til at kontakte Jakob Nielsen via nedenstående info. Jakob kan uddybe indholdet på de enkelte hold og hjælpe til en god start.

Teknologiinteresserede voksne bliver dog på ingen måde snydt for de mange muligheder. Hvis du føler, at du kan dele viden eller gerne bare vil give en hjælpende hånd som frivillig, er du også velkommen til at kontakte Jakob.

Kontaktinfo Teknologiskolen
Jacob Nielsen, Medstifter og Formand
Tlf. 28 10 74 68
www.teknologiskolen.dk