24. marts får du pejling på, hvordan du kan styrke din virksomheds produktivitet, arbejdsmiljø og fleksibilitet. Bag SCAPE Open Day står fremtrædende aktører i den danske robotbranche så som Scape Technologies, Mobile Industrial Robots, Nord Modules, Technicon samt Universal Robots. Læs med her og bliv klogere på arrangementet.
Ejer du eller arbejder du i en mindre eller mellemstor virksomhed? Oplever du, at I er udfordret på plads, produktivitet og nye omstillingskrav? Så bør du afsætte 1,5 time til gratis inspiration på SCAPE Open Day onsdag 24. marts klokken 14 – 15:30.
Som noget unikt kan du møde fem af den danske robotbranches mest fremtrædende virksomheder. Du får inspiration over hele spektret fra konkret implementering til overordnede produktivitetsråd.
Arrangementet bliver streamet via Zoom, YouTube og Facebook. Udover over faglige indlæg vil der også være en paneldebat, hvor du kan blive meget klogere på de aktuelle tendenser i robotverdenen.
Universal Robots bakker som førende leverandør af samarbejdende robotter, de såkaldte cobots, i høj grad op om arrangementet.