Nu kan elever konkurrere med professionelle i robotprogrammering

Berufsschule, Tyskland
Berufsschule, Tyskland

Erhvervslivet har set lyset, og erhvervsskolerne følger trop. De fleksible og sikre cobots vinder frem på både arbejdspladserne og i klasseværelserne. Derfor lancerer Universal Robots nu en ny pakke, som giver lærere og elever adgang til kompetencegivende læring og attraktive certifikater. Læs interviewet med vores Head of Service Training & Education, Mikkel Vahl, og bliv klogere på det nye koncept.

Vi har sat vores initiativrige Mikkel Vahl, Head of Service Training & Education, op i et ekspertinterview. Læs her, hvordan han svarer på en række skarpe spørgsmål om den nye uddannelsespakke.

Hvad kan man som lærer med den nye uddannelsespakke, som man ikke kunne før?

Med den nye uddannelsespakke opnår lærerne en certificering, som formaliserer deres robottekniske kompetencer og sikrer, at de har de rigtige redskaber i undervisningssituationen. Lærerne opnår certificeringen gennem et intensivt femdagesforløb hos Universal Robots, hvorefter de er klædt godt på til at undervise eleverne.

Lærerne guider eleverne gennem et semesterforløb på 32 lektioner, som involverer både digitale læringsmaterialer og fysisk undervisning med cobots. Den nye uddannelsespakke indeholder udover en cobot også et transportbånd og 3D-printede opgavemoduler.

Hvorfor er det vigtigt for lærerne?

Lærerne opnår gennem forløbet et højt robotfagligt niveau og sikrer sig, at de er opdaterede på den nyeste viden. Derudover er vores erfaringer fra blandt andet USA, hvor programmet allerede er lanceret, at det giver lærerne et en større tryghed i undervisningssituationen. Sidst men ikke mindst kan den enkelte uddannelsesinstitution også markedsføre sig med en anerkendt standard inden for robotundervisning.

Hvorfor er det vigtigt for eleverne at blive certificeret?

Mens lærerne opnår en certificering på underviserniveau, får eleverne en certificering på samme professionelle niveau som en robotoperatører i de 1000-vis af virksomheder, der i dag benytter UR-cobots. Dermed får de et konkret kompetencegivende værktøj, som vil gøre dem yderst attraktive i alle de virksomheder, der benytter den fremadstormende robotteknologi.

Hvordan skal virksomhederne forholde sig til den nye certificering?

Det bliver en kæmpe fordel for virksomhederne. I et marked, hvor trenden går mod fleksibel automatisering som et redskab til at opnå øget fleksibilitet, produktivitet og omstillingsevne, får man nu adgang til nye kandidater med den mest opdaterede viden inden for robotprogrammering. Man ved med sikkerhed, hvad kandidaten kan, og det tror jeg, vil appellere til rigtigt mange i et arbejdsmarked med mangel på både hænder og kloge hoveder.

Hvilken rolle spiller certificeringen i et samfundsperspektiv?

Erhvervslivet har hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft. Mange unge vil gerne arbejde i danske industrivirksomheder, men ønsker et mere skånsomt arbejdsmiljø og adgang til nye teknologier. Politisk vil man gerne sikre vækst og arbejdspladser i Danmark. På alle disse parametre kan cobots spille en afgørende rolle, og derfor er vi stolte over at lancere et nyt tiltag, som kan styrke fundamentet for fremtidens robot-stjerner i Danmark.

Hvor mange skoler tror I, vil købe den nye pakke?

Det er allerede beskrevet i medierne, at mange skoler har investeret i robotteknologi til undervisningsformål. Nu kommer næste trin med en mere struktureret undervisningsdel. Vi er overbeviste om, at en meget stor andel af landets erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner vil benytte muligheden for at tage robotundervisningen til næste niveau og sikre sig, at deres kandidater er så attraktive som muligt for erhvervslivet.

Læs mere om den nye kampagne her