
"Vi har en filosofi om, at vi skal være den mest eftertragtede arbejdsgiver, og vi ønsker at tiltrække de mest talentfulde ansatte. Det betyder, at vi er nødt til at tilbyde interessante opgaver, og det er ikke særlig interessant eller bæredygtigt at samle ting fra en kasse hele dagen“
For producenter er det næppe nogen nyhed, at robotter kan øge produktiviteten. Men robotter kan også være et vigtigt aktiv for virksomheder, der stræber efter at skabe bedre arbejdspladser for deres medarbejdere – og kan hjælpe virksomheder i deres bestræbelser på at fastholde og tiltrække talent. I en tid med stigende mangel på arbejdskraft, og hvor yngre generationer har brug for nye grunde til at gå ind i produktionsindustrien, er robotternes rolle i skabelsen af bedre arbejdspladser faktisk afgørende.
Det ved Volvo Cars. Det velkendte og etablerede svenske bilfirma anvender robotter i hele deres produktion. Hovedsageligt store, traditionelle industrirobotter, der løfter flere tons ad gangen. Nu er de også begyndt at introducere mindre kollaborative robotter, der arbejder side om side med mennesket.
Her er tre måder, hvorpå robotautomatisering kan være med til at skabe bedre arbejdspladser – med alle de fordele, det medfører for både arbejdsgiver og arbejdstager.



