Den næste æra af kollaborativ automatisering: kundedrevet produktudvikling

Næsten tyve år efter at de første kollaborative robotter (cobots) kom på markedet, driver erfarne slutbrugere den næste æra af automatisering gennem kundedrevet produktudvikling.

Hvordan kundedrevet produktudvikling er med til at forme den næste æra af kollaborativ automatiseringHvordan kundedrevet produktudvikling er med til at forme den næste æra af kollaborativ automatisering

Da Universal Robots (UR) begyndte at lave cobots, var det kun få mennesker, der troede på, at en robot kunne være alsidig, intuitiv, sikker og overkommelig nok til næsten alt slags brug af enhver størrelse virksomhed - men i dag er dette en realitet. Nu, år efter år, bliver kollaborativ automatiseringsteknologi mere sofistikeret, men alligevel lettere at bruge end nogensinde før. Hvad driver denne fortsatte udvikling? Kundedrevet produktudvikling.

Slutkunder er de bedste til at vurdere teknologien

Nutidens cobot-kunder er drevet af innovationen omkring dem – herunder casestudier af, hvad andre virksomheder har opnået ved at gå over til automatisering. Mange er nu også selv erfarne cobot-brugere. Selv dem, der er nye inden for teknologien, forstår deres egen virksomheds behov bedre end nogen anden, og kan tilbyde værdifulde input til automatiseringsvirksomheder om deres specifikke krav.

Disse kunder er fuld af idéer omkring hvad automation kan gøre for dem, og de ved hvilke udviklinger, som ville gøre den største forskel for den måde de arbejder på.

Dette fokus på kundeværdi er en filosofi, der er gennemgående hos Universal Robots på tværs af alle niveauer og i alle afdelinger, og det hjælper virksomheden med at bevæge sig hurtigere og bedre for at imødekomme skiftende kundebehov.

Lars Agerlin, Vice President for forskning og udviklingLars Agerlin, Vice President for forskning og udvikling

Koncept-robotter og kundens stemme

Lars Agerlin, Vice President for forskning og udvikling, peger på udviklingen i UR's Product Creation teams som et klart eksempel på den kundefokuserede tilgang. "For at få kundens stemme ind i vores produktudviklingsproces har vi omorganiseret vores team for at skabe 'empowered product teams'," forklarer Lars. Denne gruppe graver dybt ned i kundernes udfordringer for at udvikle en klar sammenhæng mellem, hvilke problemer kunderne skal løse, og den bedste måde at gøre det på. "Som en del af det fortsætter vores team af nysgerrige ingeniører med at tale med kunderne gennem hele udviklingsprocessen, vise dem trin og få feedback," tilføjer Lars.

Det følgende eksempel kom fra et UR Innovation Labs session, og blev bakket op af UR’s President, Kim Povlsen. “Sidste år arbejdede vores Product Creation Team sammen med kunderne for at tage et dybt kig på en gruppe relaterede markedssegmenter, der har lignende 'clean' behov i deres brug af robotter. Lige fra at holde forurenende stoffer ude af robotten til at lave en robot, der kan rengøres grundigt til produktionsmiljøer med særligt strenge krav for producenter indenfor mad, farmaceutiske og medicinske områder. Ved at fokusere på kundernes udfordringer, havde de en koncept-robot på kun seks måneder. Men inputs fra kunderne stoppede ikke her. Konceptrobotten blev vist på messerne Automate (US) og Analytica (Tyskland) i 2022. Det her er en ny og meget synlig tilgang til fælles udvikling, som resulterede i fantastisk feedback til produktteamet.

Hvis du vil vide mere, kan du lytte til Kasper Kreiberg Andersen, innovationsprogramleder hos UR, diskutere denne nye konceptrobottilgang i vores "Redefining Automation" roundtable.

"Vi bragte denne konceptrobot til disse store, internationale shows for at få hurtigere input fra interesserede kunder, og vi blev ikke skuffede," siger Lars. "Vi modtog øjeblikkelig og omfattende feedback fra snesevis af kunder, ikke kun i de forventede brancher, men også fra andre, som vi ikke engang selv havde tænkt på. Nogle af disse var potentielle kunder, der var ivrige efter at forklare, hvorfor de ville bruge cobots, men ikke kunne - og hvad vi kunne gøre for at løse det.”

Lars forklarer hvorfor denne tilgang er yderst vigtig for UR’s nye og agile processer. ”Vi skal være i stand til at tilpasse undervejs og ændre planer baseret på data og feedback fra det øjeblik vi modtager det”. Lars tilføjer. ”I en vandfalds-tilgang til udvikling, opstiller vi kravene og bruger to år på at følge dem. Nu løber vi parallelt med vores krav, så vi kontinuerligt kan lancere produkter og opdateringer, der stemmer overens med vores kunders behov. Vi er ikke en sort kasse længere.”

Vi gør automation mere ligetil end nogensinde før

Selvom denne tilgang kan resultere i meget specifikke cobot-modeller for at imødekomme særlige behov, ser Lars' teams også på, hvordan de kan fortsætte med at gøre cobots nemmere at bruge til eksisterende processer. "Vi er altid på udkig efter måder at gøre brugen af cobots nemmere og mere intuitiv," siger Lars. "Jo lettere det er, jo kortere implementeringstid, og jo hurtigere kan kunderne begynde at bruge deres applikationer."  Det gælder både for slutbrugere og partnere i vores økosystem, der hjælper med at gøre hele rejsen glattere for kunderne.

PolyScope X blev fremvist på IMTS 2022 som en forsmag på fremtidige softwarefunktioner. På samme måde som UR viste sin 'clean' koncept cobot for at få feedback, udstillede virksomheden sin nye programmeringsteknologi for at lære af kunder og partnere. Med mere input fra beta kunder, vil det være lettere for alla CNC-maskinværksteder, og særligt high-mix, low-volume værksteder at få tilpassede og konfigurerbare programmer, uden behovet for at om-programmere og med omstillingstider på maximalt 10 minutter. Og for mere almindelige applicationer så som machine tending, kan Polyscope X hjælpe kunderne med at gå fra unboxing til produktion på otte timer eller mindre, når først CNC-maskinen er forberedt til integration.

Med PolyScope X får UR's systemintegratorer, OEM'er og UR+ partnere en større og bedre værktøjskasse til at skabe tilpassede løsninger til deres kunder. Integratorer og partnere vil være i stand til at udvikle deres egne skabeloner og ”programkodemoduler”, hvilket forbedrer deres evne til at skabe en fuldt konfigurerbar operatørgrænseflade til deres løsninger. I sidste ende vil de være i stand til bedre at hjælpe deres kunder med at udrette mere og håndtere ændringer i produktionen uden behov for at om-programmere.

Fabio Montagna, Vice President for produkt- og løsningsstyringFabio Montagna, Vice President for produkt- og løsningsstyring

Fokus på værdiskabende design

Konceptet kundedrevet design er ikke nødvendigvis nyt, selvom det er sjældent inden for automatisering. Her hos Universal Robots tager vi skridtet videre med fokus på design drevet af, hvad vores kunder værdsætter mest.

Fabio Montagna, UR’s Vice President for produkt- og løsningsstyring, forklarer konceptet. "Hvis du spørger kunderne, hvad de vil have, vil de fortælle dig, at de vil have alt, og de vil have det nu. Nøglen ligger i at finde det, de faktisk har brug for, og forstå den værdi, der låses op for ved at tage sig af hvert behov. Vi er nødt til at forstå, hvad der betyder mest for dem – og så lave det først!"  Denne tilgang er særlig vigtig på relativt nye markeder såsom kollaborativ robotteknologi, hvor brugerne måske ikke ved præcis, hvad de har brug for. Fabio tilføjer: "Hvordan beslutter vi, hvad vi skal bygge først? Vi opererer i et marked i rivende udvikling med så mange ideer og muligheder. Det er afgørende at bruge vores ressourcer på de ting, der betyder mest, løse de kundeproblemer, der låser op for den højeste værdi og gøre det muligt for dem at få succes, vokse og blomstre. Hvis de får success, får vi success. Det sker ved at optimere værdien ved at lytte – til markedet, kunder, analytikere osv. – og så arbejde sammen. "Kundeværdidrevet design sker kun, når der er harmoni, som et orkester," siger Fabio. "Hvis basunen gør sine egne ting, og oboen spiller en anden sang, fungerer det ikke. For at skabe kundeværdi er vi nødt til at lytte og mødes for at udforske: 'Hørte vi det samme? Betyder det alt sammen det samme? Går vi alle i samme retning?' Det er en spektakulær tværfunktionel indsats, der går ud over bare produktskabelse og omfatter alle, der har indsigt i kundens sind.”

Det er en proces, som opstår i mange virksomheder i takt med, at de modnes under det rigtige lederskab og den rigtige support. "UR var nødt til at gennemgå alle sine tidligere stadier for at komme til dette punkt, og nu er vi klar," siger Fabio. "Kim Povlsen, UR's præsident, er den største fortaler for denne filosofi, og vores moderselskab Teradyne er helt med på vognen." Ændringen er forfriskende. Der ansættes nye folk til at hjælpe med at få skiftet til at ske, og eksisterende medarbejdere får mulighed for at opsøge problemer og løse dem på nye og innovative måder.

"Vi er her for at sikre, at folk kan arbejde med robotter, ikke som robotter," forklarer både Lars og Fabio. Det sætter mennesker i centrum for designbeslutninger og sørger for, at UR-cobots forbliver de robotter, som folk ønsker at arbejde med. "Det er det smukke ved en handlekraftig model," siger Fabio. "Beslutninger træffes af de mennesker, der er tættest på kunderne."

Lokalkontor
  • Universal Robots A/S
  • Energivej 25
  • DK-5260 Odense S
(+45) 89 93 89 89
ur.ne@universal-robots.com