
30% af Spaniens arbejdsulykker kunne være undgået med industriel automatisering
Industriel automatisering spiller en afgørende rolle i forhold til at reducere antallet af arbejdsulykker i Spanien. Det bekræfter en analyse, som Universal Robots har foretaget i samarbejde med Asepeyo. Analysen, som tager udgangspunkt i arbejds- og socialøkonomiministeriets statistikker over spanske arbejdsulykker i 2022, viser, at næsten 30% af ulykkerne skyldtes fysisk overanstrengelse i bevægeapparatet, som dækker over knogler, led og muskler.
Disse skader kan minimeres betydeligt med industrielle automatiseringsløsninger, blandt andet robotteknologi, som er i stand til at håndtere bærende opgaver gentagende gange. Ved at integrere robotteknologien i den spanske industri kan man potentielt forhindre op mod 160.000 arbejdsulykker, som ville være forårsaget af fysisk overanstrengelse.
